Retail Lighting » Teknologi » Hvad er vigtigt?
Hvad er vigtigt? | Lystyper | Filtre | Reflektorer | Oversigt over lamperne


Hvad er vigtigt?

Grundlaget for et belysningskoncept med efterfølgende belysningsplanlægning er de arkitektoniske forhold i butikslokalerne, varepræsentationen samt varernes beskaffenhed. Hvis du bar brug for varebelysning, kan følgende eksempler både bruges som udgangspunkt og som inspiration.

StemningIndgangsområderVinduerBagvæggeButiksdiske
Køle-/frysemøblerKampagneområder Spiseområder - Reoler
VægarealerKasseområder

Stemning
Skab stemning med lys.
Lys lokker som bekendt folk til. Kunderne får meget hurtigere øje på varegrupper, hvor belysningen skaber en god stemning, og der er bevisligt en større efterspørgsel efter disse varer. Professionel belysning er stemningsfuld og skaber positive følelser hos kunderne, der er på indkøb. Varegrupper, hvor belysningen skaber en god stemning, medvirker kraftigt til, at kunderne føler sig godt tilpas og gerne vender tilbage til salgsstedet. Hvis et smart lampedesign samtidig fremhæver indretningen, bidrager det yderligere til den samlede stemning.

Indgangsområder
Skab highlights i indgangsområdet.
Allerede i indgangsområdet er det vigtigt at skabe en indbydende stemning med lys, som også giver en god effekt fra større afstande. I indgangsområder til især bagerier, slagterbutikker, tøjforretninger og detailhandelsbutikker forsvinder enhver farve ofte som følge af de mange kontraster på facaden. Her er det nødvendigt at bruge lyskilder fra BARO med kraftig lysintensitet for at fremhæve indgangen tydeligt i forhold til omgivelserne og også for at gøre hastigt forbipasserende personer opmærksomme på indgangen.

Vinduer
Butiksvinduer skal tiltrække folk.
Butiksvinduet er enhver detailhandelsforretnings visitkort. Intelligent belysningsteknik fra BARO med kraftig lysintensitet sikrer, at butiksvinduet og de udstillede varer kommer til deres ret. Professionel belysningsteknik, der også kan skabe perfekt varebelysning, god virkning endda på større afstand og afgrænsning i forhold til omgivelserne selv i konkurrence med dagslys, er alfa og omega for alle præsentationer i butiksvinduer.

Bagvægge
Gør også bagvæggene attraktive.
For supermarkeder og slagterbutikker gælder følgende: Bagvæggene danner den bageste afgrænsning af butiksarealet, som går helt op til loftet, og kan ved hjælp af professionel belysning få en meget tiltrækkende virkning, også på lang afstand. Kraftig belysning f.eks. med vægprojektører leder hurtigt øjet hen mod tilbud og påvirker på den måde kunderne, så deres vej ubevidst går i den retning. Brødhylder og bagvægge i slagterbutikker med en flot stemningsfuld belysning, der passer til de tilbudte varer, giver også god mulighed for at præsentere varerne på en delikat måde. Kunderne kan straks se de tilbudte produkters kvalitet.

Butiksdiske
Undgå så vidt mulig integreret belysning i butiksdiske.
Butiksdiske er ideelle til præsentation af fersk kød og pålæg, konditorkager, brød og andet bagværk, ost, fisk og delikatesser. Perfekt varepræsentation med BARO Food Light, der samtidig skåner varerne med den patenterede filterteknik, går her hånd i hånd. BARO's innovative og energibesparende belysningsteknik gør det muligt at præsentere de ferske varer ved hjælp af indbygningslamper, fleksible loftslamper eller flotte pendellamper, der er integreret i loftet over butiksdisken, så der ikke er brug for integreret belysning i selve disken. Det gælder både i fødevarebutikker og i supermarkeder.

Køle-/frysemøbler
Cool præsentation af kølevarer.
Kølevarer skal opbevares køligt og samtidig præsenteres i en flot belysning med så lav varmeudvikling som muligt. Det gælder både i køleskabssektioner og frysekummer, og dette kunststykke mestrer BARO’s belysningsplanlæggere. Det afbalancerede samspil mellem lyseffekt, effekt, patenterede filtre til beskyttelse af varerne, sikkerhedsafstand til varerne og lampernes indbyrdes afstand sikrer, at kølekæden ikke brydes. Desuden skal lyset være så intenst, at det kan oplyse mærkevarernes mangefarvede emballager med god kontrast, så varerne er let genkendelige for kunderne, selvom varerne ligger i det bageste hjørne af kølesektionen eller bagest i frysedisken.

Kampagneområder
Kampagneområder bliver til øer af lys.
Kampagneområder har til formål at fremhæve bestemte varer ekstra meget. Der bør derfor også fokuseres på sådanne kampagneområder rent belysningsteknisk. Det er ganske enkelt ikke nok at give varerne en ny plads i butikken, kampagneområdet skal også springe kunderne i øjnene. BARO's belysningsplanlæggere hjælper til med råd og vejledning.

Spiseområder
Lys gør spiseområder til afslapningsområder.
Spiseområder er for mange kunder en oase af afslapning og ro, hvor man kan sidde et stykke tid. Her kan man sætte sig og slappe lidt af og samle nye kræfter. Den installerede belysningsteknik bør understrege dette ved hjælp af et særligt virkningsfuldt og beroligende lys, der giver en venlig og varm stemning. Jo bedre kunderne føler sig tilpas, jo oftere vender de tilbage. Sats derfor også på BARO til belysning af spiseområder, og forkæl jeres gæster.

Reoler
Reoler skal have topbelysning.
Belysning af to rækker reoler over for hinanden er en af paradedisciplinerne for den innovative Batwing-belysningsteknik. Det er nok med en enkelt Batwing-lampe placeret i midten over gangarealet til at give et godt og ensartet, kraftigt lys på to rækker reoler over for hinanden samtidig - fra top til bund og med en afstand på 2,5 meter. Afstanden mellem lamperne kan være op til 4 meter. Derved spares der både investerings- og energiomkostninger.

Vægarealer
Batwing forskønner væggene.
Meterlange vægarealer behøver ikke at være kedelige. Batwing-belysningsteknikken fra BARO sætter de præsenterede varer i det rette lys med masser af kontrast og et ensartet klart lys både horisontalt og vertikalt. F.eks. er 7 Batwing-lamper nok til at opnå perfekt varepræsentation på 30 meter væg. Den specielle reflektorteknik gør det muligt – til glæde for både købmanden og forretningsmanden.

Kasseområder
Bedre belysning i kasseområdet.
Især i kasseområdet er det godt at kunne se godt. Både for medarbejdere og kunder. Med professionel belysningsteknik fra BARO kan medarbejderne arbejde koncentreret, utrætteligt og fejlfrit i mange timer. Og med gode lysforhold får kunderne en sikker fornemmelse af, at de kan læse selv det med småt på kassebonen. En ansvarsbevidst handelsvirksomhed tænker altså på at gøre kasseområdet til et forbilledligt oplyst område for både medarbejdere og kunder.



Lighting seminars

Exhibitions in Germany

Süffa, Stuttgart
28.09. - 30.09.2014
Halle 8 / Stand D 39

Südback, Stuttgart
18.10. - 21.10.2014
Halle 5 / Stand B 18

International exhibitions

Download the current Acrobat Reader version for you operating system here.